Julestjernen


 

Julestjernen er ikke noget godt kosttilskud hverken for dyr eller for mennesker.

 

Mange af vore stueplanter er giftige for både dyr og mennesker hvis de bliver behandlet forkert, hvilket i praksis vil sige hvis vi spiser dem.

 

Små børn og dyr er i en særlig risikogruppe.

Ikke alle giftige planter er naturligvis lige giftige for alle, ligesom det ikke er alle dele af planten der er lige giftige.

 

Julestjernen hører næppe til blandt de farligste, men der synes ikke at være enighed om hvor farlig den er, så sørg for at dine dyr ikke spiser af den.

 



Læs om forgiftninger hos hundeHundeleksikon.dk  

Se under "Viden om vovse- Hundens sundhed og sygdom"

 

Katte skal have kattegræs.

 

Hvis du vil undgå at din kat forgriber sig på dine potteplanter og evt bliver syg af det, så giv din kat kattegræs.

 

Katte bruger megen tid på at holde sig rene, men når de slikker sig, kommer de til at sluge mange hår.

Disse hår samler sig til boller i maven på kattene. For at skille sig af med bollerne, spiser katten græs, hvorefter den kaster op.

Alle katte bør have kattegræs, men det er især vigtigt, hvis du holder katten som indekat.

Kattegræs kan købes i mange supermarkeder og dyrehandler samt hos blomsterhandlere og gartnere.

Du kan også dyrke kattegræsset selv. Få fat i en pose hvede eller bygkorn, og så kornene i nogle små bakker.

Græsset er klar til katten, når de grønne spirer er ca. 10 cm lange.