Historien om Frederik
- En hund med en nyrelidelse

 


Frederik er en 12 år gammel cockerspaniel, som blev henvist til vores hospital med blodig diarre.

Det havde stået på en uges tid og blev værre og værre.

Frederik ville heller ikke spise og kastede lidt op.

 

De indledende blod- og urinundersøgelser viste, at Frederik havde en meget alvorlig og fremskreden nyrelidelse. Ejer ville gerne gøre alt for at få Frederik hjem, så der blev iværksat intensiv behandling og overvågning af hans tilstand. Frederik lå på drop og fik justeret sin mineralbalance. Han blev bedre dag for dag, og efter 5 dage var han så frisk, at vi vovede at sende ham hjem. Hans nyretal var fortsat høje, men han spiste og drak.

 

Hjemme har han nu den sidste uge spist nyrediæt og fået medicin for at nedsætte blodtrykket i nyrerne.

Nu er hans mineraltal pænere, men hans nyretal fortsat høje, men det ved Frederik ikke noget om.

Han er meget glad og ejer nyder hver dag hun har med Frederik derhjemme.