Hvad er farligt for mit dyr?

- Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge og hvornår kan jeg tage det roligt ? 

 

Vores kæledyr kommer oftest til skade når vi har fri, og det er jo oftest om aftenen og i weekenden.

Mærkeligt nok bliver de også oftest syge i fritiden, men det er jo nok fordi, det er der, vi opdager det.

 

Det er derfor at Københavns Dyrehospital fungerer som vagthospital og skadestue.

 

Københavns dyrehospital fungerer som sådan uden for almindelig arbejdstid, og som almindeligt dyrehospital i dagtimerne.

 

Nedenfor har vi samlet et par gode råd til dyreejerne når kæledyret ser ud til ikke at have det så godt som man kunne ønske det.

 

I er altid velkommen til at ringe og få råd og vejledning.

 

Når dyret kaster op !

Det er ikke farligt at kaste op, men dyret har kvalme og har det ubehageligt mens det står på. . Det er et tegn på sygdom og ikke altid pgra noget med maven. ( specielt ikke hos katte) I mange tilfælde kan du se tiden an 12-24 timer og tage foderet væk i denne periode.

Det kan være farligt både at kaste op og have diarre, men er det ikke altid. Det ser du hvis symptomer fortsætter udover 12-24 timer eller hvis dyret er nedstemt, bleg, har feber eller blodig diarre eller opkast ; så skal du henvende dig til dyrlægen.

 

Har dyret ædt "fremmedlegemmer" ?

Fremmedlegemer er sjældent akut farlige , medmindre de hindrer passage i luftveje, spiserør eller tarm. De kan være svære at finde , da ikke alle kan ses på røntgen , og en kikkert undersøgelse kan være en hjælp. De kan fjernes ved operation eller kikkert teknikker alt efter hvor de sidder.

 

Når dyret har feber

Feber er ikke en sygdom, men et symptom. Det er ikke farligt i sig selv at have feber, det er en naturlig og gavnlig reaktion fra kroppens side, når der er noget den vil bekæmpe. …. Stiger temperaturen til over 41 kan det være skadeligt for kroppen, og man bør straks henvende sig til dyrlægen.

 

Når dyret har fået noget i øjet.

Øjet er sjælens spejl, men ikke livsvigtigt, de fleste dyr kan trives med et øje, eller endog blinde , hvis uheldet er ude. MEN henvend dig altid til dyrlægen hvis dyret har fået noget i øjet, øjet er uklart , den kniber det i eller har smerter. Akut behandling kan være nødvendigt for at rede synet.

 

Når dyret har nedsat eller ingen ædelyst

Det må ikke stå på i dagevis, tal med dyrlægen hvis de bliver ved.

 

 

Hvad der kan sker når vi holder fri med vores dyr i naturen.

Hunde og katte kommer hyppigt hjem med flåter ( i folkemunde kaldt tæger) .

Disse er ikke farlige i sig selv, de sidder op til 10 dage på værten, i dette tilfælde dit kæledyr, og suger blod, hvorpå den falder af.

De kan overføre visse sygdomme via deres spyt blandt andet borrelia. , men dette kræver en vis tid, så hvis man fjerner flåten inden 12- 24 timer, er risikoen minimal. Sygdommen borreliose hos hund viser sig først ca 60 dage efter bidet, og diagnosen er vanskelig , men infektionen er mulig at behandle. Hunde er forholdsvis modstandsdygtige overfor symptomer, og katte endnu mere.

Andre sygdomme der vides at kunne overføres med flåter er Anaplasma ( tidl kaldt Erlichia) . Denne giver mere uspecifikke symptomer, og kan være vanskeligere at behandle. TBE, er en flåtbåren virus, der giver influenzasymptomer og senere centralnervøse symptomer, menes nu kun at være aktuel i flåter fra Bornholm eller udlandet ( typisk østeuropa) Der findes flere velegnede midler der kan forebygge angreb af flåter.

 

I varme somre skal man passe på at hunde ikke drikker brakvand eller havvand ,der er forurenet med blågrønalger.

 

Dette kan give alvorlige maveforgiftninger der kan medfører dødsfald.

 

Snitssår i poter ses desværre tit pgra hensmidt glas og lignende. Sådan et sår bløder altid voldsomt og kræver syning og forbinding. Indtil man kommer til dyrlægen , kan man lægge en stram forbinding for at stoppe blødningen. En stram forbinding må dog ikke ligge for længe.

 

Fremmedlegemer i poter og mund såsom en pind i ganen eller en torn i poten er hyppige uheld. Her kan man selv forsøge at fjerne ondet, og holde øje med stedet og hundens almenb