Sukkersyge
 

Sygdommen:

Sukkersyge (Diabetes mellitus) er en stofskiftelidelse, der skyldes, at bugspytkirtlen danner for lidt insulin, hvilket bevirker at blodets sukkerindhold stiger.

Dette medfører sædvanligvis symptomer som forøget drikkelyst, forøget urinering samt vægttab trods forøget appetit.

Sygdommen kan ikke behandles fuldstændigt, men det er muligt at afdæmpe symptomerne mærkbart i mange år ved hjælp af en medicinsk behandling eller foderjustering.

Behandling: Såfremt blodsukkerkoncentrationen ikke er større end 10 mmol/L, kan behandlingen alene omfatte diæt, hvor dyret fodres 2 x dagligt med et foder der er specielt sammensat til den enkelte type patient. Det sikreste er at anvende foder specielt fremstillet til sukkersygepatienter.

Såfremt blodsukkerkoncentrationen er større end 10 mmol/L er det nødvendigt at behandle med insulin og diæt som angivet ovenfor.

Nøgleordet for succesfuld behandling er regelmæssighed, hvorfor både fodermængde og motion skal være ens hver dag.

Sædvanligvis indledes behandlingen med 2 daglige indsprøjtninger med 0,5 enhed insulin pr. kilo legemsvægt.

Den daglige foderration deles ligeledes i 2. Som hovedregel fodres dyret først, og efter 10-20 min. gives insulin i form af en sprøjte i nakken lige under huden.

Har patienten mistet ædelysten, eller er almen påvirket af sin sukkersyge, er det nødvendigt med indlæggelse for at kunne give intravenøse behandlinger med bl.a. væske, elektrolytter og insulin, samt foretage syre-base justeringer.

Målet for behandling:

Sukkersyge kan ikke kureres, men man søger ved hjælp af behandling at mindske symptomerne. Behandlingens succes kan bl. a. måles ved at dyrets drikkelyst og urinering bliver normal.

Målet er at holde blodsukkerkoncentrationen nogenlunde konstant. Herved undgås følgesygdomme og dyret sikres en god livskvalitet.

Man skal huske, at der som regel går 3-5 dage før den fulde effekt af insulinet kan erkendes. Dette gælder også når dosis ændres.

Overdosering (insulin-shock)

Insulin er et livsvigtigt hormon for kroppen, men overdosering kan være livstruende, heldigvis forekommer dette sjældent, men kan opstå hvis dyret får insulin og ikke spiser umiddelbart efter.

De hyppigste symptomer ved overdosering er rastløshed, rysten, nedstemthed, kvalme, opkastninger, sløvhed og i voldsomme tilfælde kramper.

Hvis der er mistanke om, at dyret har fået for meget insulin, skal det som det første have et sukkertilskud. Dette gives i form af druesukker - enten direkte i munden eller opløst i lidt vand. Der kan også anvendes honning eller sirup. Når dyret igen er normalt, skal det have et stort måltid mad, hvor det ikke skal have insulin samtidig med. Såfremt dyret derefter opfører sig normalt fortsættes næste dag med mad og insulin som sædvanligt. I tvivlstilfælde kontaktes dyrlægen.

Manglende appetit:

Hvis dyret ikke spiser gives halv dosis insulin, men hvis appetitten svigter i mere end et døgn, så kontakt dyrlægen med henblik på et kontrolbesøg.

Dyret skal indlægges: Hvis dyret på et tidspunkt skal indlægges, er det meget vigtigt at informere dyrlægen om, at det er i insulinbehandling. Ved operationer skal der træffes nærmere aftale med dyrlægen omkring fodring og insulindosis.

Kontrolbesøg: Kroppens tolerance og reaktion på insulin kan ændre sig, andre forhold kan påvirke blodsukkeret og derfor skal sukkersygepatienter fortsat undersøges jævnligt.

I den første tid vil der være ca. en uge mellem kontrolbesøgene, senere 1 måned, og til slut 3-6 måneder mellem hvert besøg, med mindre der opstår problemer undervejs.

Ved kontrolbesøgene tages en blodprøve. Denne undersøges for blodsukker og fruktosamin. Laboratorieresultatet foreligger indenfor få dage og fortæller hvor godt dyret har sin sukkersyge under kontrol.

Når resultaterne foreligger, foretages en vurdering af insulindosis, der måske skal sættes op eller ned.

Såfremt der opstår spørgsmål, kontakt os da venligst.