Gigtbehandling - Goldtreat
Indledning
Hos hunde og katte kan det være vanskeligt at behandle slidgigtsmerter effektivt. I dag tilbydes hovedparten af disse patienter behandling med:
1. Gigtmedicin
2. Forskellige smertelindrende medikamenter
3. Operative indgreb
4. Ernæringsmæssige tilskud
Ofte giver disse behandlingsformer kun midlertidig bedring, og flere medicinske behandlinger kan have uønskede bivirkninger.
Lokal guldbehandling
Ved behandling ilægges små guldstykker - Berlock-implantater - tæt ved det syge led. Lokal guldbehanling, som de udføres i det internationale Goldtreat-samarbejde, er et nyt behandlingstilbud til danske hunde og katte. Ganske vist har man i Danmark gennem de sidste 17 år behandlet mere end 2000 led hos hunde og katte med slidgigtsmerter ved hjælp af guldimplantation eller guldakupunktur, men lokal guldbehandling er den første metoe anvendt til guldimplantation, som er begrundet i videnskabelige forskningsresultater.
Hvornår kan man med fordel anvende lokal guldbehandling:
Lokal guldbehandling er især velegnet til behandling af smerter i forbindelse med:
Slidgigt i hofter, albuer, knæled og haseled
Spondylose (slidgigt i rygsøjlen)
Ustabilitet mellem sidste lændehvirvel og korsben.
Hvordan virker lokal guldbehandling?
Virkningen fremkaldes af guldioner (ladede guldatomer), der opløses af vævets celler fra guldimplantaternes overflade. Guldioners virkning i væv er grundigt undersøgt i hundredevis af videnskabelige arbejder baseret på hospitlernes guldbehandling og består i en reduktion i hævelse og irritation i vævet med smertereduktion til følge.
Hvordan udføres indgrebet?
Forud for lokal guldbehandling er dit dyr undersøgt enten af din egen dyrlæge eller af Goldtreat-klinikken, hvor der ved såvel klinisk undersøgelse som røntgen undersøgelse er stillet en diagnose, som er forenelig med behandlingen.
Selve behandlingen foregår i fuld narkose under sterile forhold. Berlock- implantaterne anbringes via kanyler i bestemte punkter tæt på det syge led, hvor de herefter vil ligge permanent. Der vil efter behandlingen ikke være tale om operationssår med tråde som skal fjernes. Dyret kan gå hjem, så snart det er vågen efter narkosen og udskrivelse er forsvarlig.
Vil mit dyr have behov for efterbehandling?
Der er normelt ikke behov for efterbehandling. Det anbefales dog, at man de første to uger efter indgrebet giver begrænset motion ved kun at lufte i snor.
Kan der ses bivirkninger og kan guldimplantater vandre i kroppen? Hverken hos dyr eller mennesker er der registreret bivirkninger. Røntgenbilleder viser, at guldimplantater efter 5 år ligger nøjagtigt, hvor de oprindeligt blev placeret.
Hvor langvarig er effekten af lokal guldbehandling?
Man skal regne med positiv smertelindrende effekt af lokal guldbehandling hos cirka 70-90 % af behandlede patienter. Effekten kan hos enkelte ses så tidligt som få dage efter indgrebet. I de fleste tilfælde vil effekt kunne registreres i løbet af 3 uger, og hos enkelte kan der gå op til 3-4 måneder, før der ses effekt.
Fordelene ved behandling med Berlock-implantater
¤ Smerterlindrende effekt ved slidgigtsmerter
¤ Behovet for smertelindrende gigtmedicin mindskes
eller ophører helt
¤ Én behanling af det syge led er tilstrækkeligt
¤ Ingen bivirkninger
¤ Livslang effekt.
Hvem og hvad er Goldtreat?
Goldtreat er navnet på det internationale netværk af udvalgte dyrehospitaler og dyreklinikker, som udfører Lokal Guld Behandling ved hjælp af Berlock- implantater. Disse patenterede implantater er udviklet til ved hjælp af en meget stor overflade at fremkalde maksimal frigørelse af guldioner i det område, hvor de er implanteret. Den videnskabelige påvisning af at celler i væv fremkalder frigivelse af små guldioner fra metallisk guld, er grundlaget for den rationelle anvendelse af Berlock-implantaterne, som Goldtreat-konceptet bygger på. Ud over den forskning som forgår på universiteterne, vil Goldtreat-netværkets klinikker løbende indsamle og bearbejde resultater med henblik på en konstant forbedring af behandlingsformen.
Goldtreat navnet og logo er din sikkerhed som dyreejer for at behandlingen udføres med de mest optimale guldimplantater tilgængelige og efter en standardiseret metode, som er ens uanset på hvilken Goldtreat-klinik indgrebet udføres.
Alle deltagende klinikker har gennemgået Goldtreats træningsprogram og har sat sig grundigt ind i behandlingsprincippet. Netværkets klinikker vil løbende deltage i efteruddannelsesprogrammer, ligesom de til stadighed vil modtage information om de nyeste forskningsresultater. I Danmark foregår forskning i biofrigjorte guldioners virkning på forskellige former af betændelsesreaktioner på universiterne i Århus og Ålborg.
I Danmark udføres lokal guldbehandling på flg. dyrehospitaler:
Københavns Dyrehospital
Poppelstykket 11
2450 København SV
Tfl 36175711
Aalborg Dyrehospital
Fredrikstadvej 10
9200 Aalborg SV
Tlf 98181911
www.aad.dk
I øvrigt henvises til Goldtreats hjemmeside på Internettet:
www.goldtreat.com
Her kan findes yderligere information og links til samtlige deltagende dyrehospitaler og dyreklinikker.
Goldtreat ApS, september 2005