Københavns Dyrehospital

 

                                                                        Vi har åbent døgnet rundt - året rundt 

  

Dyrlægevagten

 

Københavns Dyrehospital har åbent alle dage , året rundt og døgnet rundt.

 

Hospitalet er fuldt bemandet i den almindelige åbningstid, der er mandag fra kl 8-18 og tirsdag til fredag fra kl 8-16, bortset fra helligdage.

 

I den øvrige åbningstid fungerer dyrehospitalet som  vagthospital med forskellige grader af reduceret bemanding.

 

Der er dog altid mindst én dyrlæge til stede og det meste af døgnet også plejepersonale. 

 

Erfaringsmæssigt har vi hver nat 5-10 nye patienter til behandling og hver dag i week - end´en 15-25 patienter.

Disse patienter kommer fra hele det Storkøbenhavnske område samt i mindre grad fra resten af Sjælland .

 

Københavns Dyrehospital har i mange år fungeret som vagthospital for en lang række andre dyreklinikker der ikke selv har en vagtordning om natten eller på de øvrige tidspunkter, hvor Københavns Dyrehospital har åbent.

 

I nogle tilfælde bliver patienter direkte henvist til os af vore kolleger i andre tilfælde henvender dyreejerne sig direkte til os.

 

Da omkostningerne ved at holde dyrehospitalet bemandet i vagtperioden er større end i den almindelige åbningstid, vil de behandlinger der udføres i vagtperioden koste mere end samme behandling i den almindelige åbningstid.

 

En behandling på vagthospitalet vil normalt også medføre at vi orienterer din sædvanlige dyrlæge om den behandling der har fundet sted i de tilfælde du har en fast dyrlæge.

 

 

 

 

 

 

Københavns Dyrehospital  Poppelstykket 11 , 2450 Kbh. SV ¤ tlf 36175711 ¤ Skadestue 36174605 ¤ fax 36175979 ¤ e-mail: dik@dik.dk