Skal din hund være bloddonor ?
Måske kan din hund være med til at redde liv!
Ligesom mennesker, kan dyr komme i situationer hvor en blodtransfusion kan have stor betydning for dens behandling. Vi har derfor her på Københavns Dyrehospital oprettet en blodbank, så vi til hver en tid har mulighed for at behandle hurtigt og effektivt.
Læs mere om blodbanker her .
For at drive en blodbank er det vigtigt at vi til enhver tid har et "donorkorps" af relevante hunde der kan levere blod til blodbanken.
Måske kan din hund gøre en indsats her ?
Forudsætninger for at din hund kan blive bloddoner og hjælpe andre hunde :
Din hund skal :
- være sund og rask .
- have en vægt på over 25 kg ,uden at dette skyldes at hunden er for fed.
- være mellem 1– 4 år.
- have et roligt gemyt.
- ikke foretage regelmæssige udenlandsrejser.
- tævehunde må ikke have fået hvalpe, idet de derved kan danne uønskede antistoffer i blodet.
- hunden må ikke selv have modtaget blod i forbindelse med en blodtransfusion .
Den optimale donor er en korthåret slank hund med en stram hud ,
25-35 kg med et roligt gemyt og en stabil ejer.
Greyhound har den optimale fysik og ofte også temperement.
Hvad indebærer det at være donor:
At give blod hver 3. måned.
Tapningen foregår her på Københavns Dyrehospital, og tager alt i alt ca. 1 time, idet der før selve tapningen gennemføres en række helbredsundersøgelser.Selve tapningsproceduren tager ca 20 min,men de forudgående undersøgelser er mere tidskrævende,og efterfølgende får hunden intravenøs væske for at erstatte det tappede blod.Derfor er det vigtigt ,at du/I er trygge ved at afleve hunden hos os om morgenen og hente den igen om eftermiddagen den pågældende dag.
Der tappes ca. 450ml blod pr. tapning.En sund og rask hund kan sagtens undvære den mængde blod.
Hvilke ulemper er der ved at være bloddoner
- Du skal 4 gange om året aflevere og hente din hund på Københavns dyrehospital
- der skal klippes en lille smule i i hundens pels så aftapningen kan foregå sterilt fra en vene i halsen.
Hunden vil ikke mærke meget til instikket,da området bliver lokalbedøvet inden aftapningen.
Hvad får du og din hund ud af at være donor:
• Gratis sundhedsundersøgelse hver 3.måned
• Gratis udvidet sundhedsundersøgelse årligt ( incl laboratorieundersøgelser af blodprøver og fæces)
• Allt det foder som hunden har behov for gratis.
• Gratis loppe og flåt forebyggelse samt de vaccinationer der af den ene eller anden grund vil være nødvendige sålænge hunden er donor.
Hertil kommer glæden ved at hjælpe andre hunde med at redde livet.
Din hund vil kunne være bloddoner op til en alder på 8-9 år ,men det er naturligvis dig der bestemmer hvornår det er tid til at holde op.
Hvis du og din hund er interesseret i at være med i vores donorkorps, så ring til dyrehospitalet .