Fremtidens kræftbehandling
De vigtigste brikker i kræftens gåde består i at isolere ”genfejlen” og dens udtryk i hver enkelt kræftform.
Herefter skal man udvikle en specifik behandling, der kan reparere denne fejl og hermed få kræftcellerne til at indgå ”programmeret celledød”.
Samtidig skal man skade de raske celler mindst muligt.
Hertil er flere behandlingsprincipper under udvikling, og nogen allerede i brug til behandling af mennesker.
- Man kan enten, stoppe de mekanismer der ukontrollerbart stimulerer væksten, eller genoprette de mekanismer i dødsprogrammet der er blevet ødelagt.
Der findes behandlinger der blokerer for specifikke vækstsignalstoffer eller vækst receptorer,eller man kan ”gen indkode” de tabte gener for vækstregulering i cellerne.
Måden at ”indkode” disse gener /egenskaber sker ved hjælp af virus.
Virus har en generel evne til at gå ind i cellens genapparat uden at blive opdaget af immunsystemmet. Godartet forkølelses virus, der er blevet genmanipuleret bruges som transportmedie ved disse behandlingsmekanismer.
- En anden behandlingsform er at ”tænde ”immunapparatet over for kræftcellerne specifikt. Denne metode er anvendt i en nyudviklet vaccine mod modermærkekræft. Ved at vaccinere individet med et antigen/ et protein, der specifikt sidder på disse kræftceller, kan man få immunapparatet til at gå i krig på kræftceller så de dør.
-En tredje metode er at behandle specifikt mod de mekanismer, der søger for at kræftcellerne/ tumoren får næring. Tumorceller skal ligesom alle andre celler have ilt og næring derfor skal der dannes nye blodkar når tumoren vokser. Målet er at slukke eller i det mindste dæmme op for denne blodkardannelsen i tumoren.
Kun få af nutidens specifikke behandlingsmuligheder er fuldendte, men der sker hver dag ny forskning, der bygger på gårsdagens viden.
I den veterinære verden, hænger vi som regel med på baghjulet af den humane viden mht diagnostik og behandlingsmuligheder, og dette er både af etiske, praktiske og økonomiske årsager. Men i visse tilfælde kan både dyr og mennesker have gavn af et samarbejde.
Hunde og katte har ca 98% genlighed med mennesker, men lever væsentlig kortere, så erfaringerne fra kæledyrsbehandlingerne kan forkorte tiden til de nye metoder kan anvendes på mennesker.
På universiteterne rundt omkring i verden, er der altid forskellige diagnose og behandlingsforsøg i gang, og dette er økonomisk tilgængeligt for ejerne, fordi det er forskningsprojekter. Heldigvis har vi skrappe krav for disse forsøg De skal i bedste fald være med til at hjælpe vores patienter, og i værste fald gør de ingen forskel. Og om alle omstændigheder er de med til at øge vores viden. Om en overskuelig årrække vil nogle af disse behandlingsmetoder højst sandsynligt også blive tilgængelig i almindelig veterinær praksis.
