Aflivning af dyr
Maj 2009
At få aflivet sit dyr kan være en svær beslutning at tage.
Vi hjælper gerne med at tage beslutningen, uanset om det skyldes at dyret er sygt, eller om der er andre årsager til det.
Hvis du ønsker det, er der mulighed for at være med til aflivningen, men vi kan selvfølgelig også foretage den alene med mulighed for at du kan se dyret efterfølgende hvis det ønskes.
Selve aflivningen foregår på den måde, at dyret får en overdosis af bedøvelsesmiddel sprøjtet direkte ind i en blodåre. Hvis dyret er meget uroligt, kan det være nødvendigt først at give det en beroligende indsprøjtning under huden i nakken eller i en lårmuskel.
Når den beroligende indsprøjtning virker sprøjter man bedøvelsesmidlet i blodåren og dyret sover ind i løbet af få sekunder.
Når dyret er sovet ind, er der flere muligheder for dets videre skæbne.
• Du kan tage dyret med hjem til privat begravelse
• Vi kan beholde dyret og sørge for en fælleskremering på Adas Kæledyrskrematorium, se www.adakrem.dk
• Vi kan bestille en separat urnekremering på Adas Kæledyrskrematorium, og du vil i løbet af ca. 2 uger kunne afhente urnen hos os.
• Du kan kontakte Dyrekirkegården på Amager med henblik på en begravelse, se www.dyregrave.dk
• Du kan donere dyret til undervisningsbrug hos os, hvor det vil blive brugt i forbindelse med at Dyrehospitalet holder kurser for andre dyrlæger, der skal opøve færdigheder i særlige operationer.
Når kurset i afsluttet, vil dyret blive sendt til fælleskremering på Adas Kæledyrskrematorium.
Hvis du vælger denne løsning, betaler dyrehospitalet for kremeringen.
Priserne for aflivning er : | |
Aflivning hund incl. medicin | 855,00 kr |
Aflivning kat / kanin / fritte /krybdyr incl. medicin | 712,50 kr |
Aflivning mindre fugl / marsvin incl. medicin | 570,00 kr |
| |
Priserne for fælleskremering er: | |
Dyr med en vægt under 10 kg | 256,50 kr |
Dyr med en vægt 10-25 kg | 399,00 kr |
Dyr med en vægt 25-50 kg | 484,50kr |
Dyr med en vægt over 50 kg | 627,00kr |
| |
Priserne for urnekremering i separat urne er: | |
Dyr med en vægt under 2 kg | 627,00 kr |
Katte og kanin i øvrigt | 1225,50 kr |
Hunde med en vægt op til 25 kg | 1567,50 kr |
Hunde med en vægt over 25 kg | 1738,50 kr |