Københavns Dyrehospital

 

                                                                        Vi har åbent døgnet rundt - året rundt 

  

 Historien om Bonnie

- en hund med Cushings syndrom.

 

Bonnie er en lille sød let overvægtig cairnterrier på 13 år.

 

Hun kom til vores hospital i foråret 2005 med de klassiske symptomer på hormon sygdommen Cushing.

Hun var hårløs på hele ryggen, havde en tynd sortplettet hud og grimme hudproblemer i sine tæer.

Hun drak en masse vand og gik og åd alt; bla. en ferskensten, som satte sig fast i tarmen og måtte opereres ud.

Efter en udredning af alle Bonnies problemer, blev hun sat i behandling med Vetoryl ( trilostane).

 

Allerede efter få uger var hendes hængevom forsvundet og hendes voldsomme appetit og drikkelyst, hendes lever og hudproblemer normaliseret og i dag har Bonnie det godt og har fået hår på hele kroppen.

 

 

Sygdommen Cushing:

 

Hovedproblemet ved sygdommen Cushing er at binyrerne producerer for meget cortisol (stresshormon).

Dette kan skyldes en sygdom lokalt i binyrerne eller en sygdom i hypothalamus i hjernen. I hypothalamus dannes forskellige overordnede hormoner, der styrer kropskirtlernes hormonproduktion bla binyrerne.

 

Behandling af Cushing:

 

I de tilfælde, hvor sygdommen skyldes en hormonproducerende tumor i binyrene, kan man operativt fjerne denne kirtel. Ellers må man behandle medicinsk.

 

I mange år har man brugt Lysodren ,der er et cytostatika. Dvs et stof der dræber eller hæmmer de cortisoldannende celler i binyrerne og de områder i hypothalmus der styrer binyrerne. Den fulde virkningsmekanisme er ikke kortlagt.

 

I de senere år, er det i Danmark blevet muligt at behandle med Vetoryl ( trilostane) . Dette er et stof der specifikt hæmmer dannelsen af cortisol samt visse kønshormoner. Dvs virkningen er direkte afhængig af den daglige dosering. 

 

 

Læs mere om  Cushings sygdom på netdyredoktor.dk

 

 

 

 

 Før

 

 

 

 Nu

 

 

 Nu

 

Københavns Dyrehospital  Poppelstykket 11 , 2450 Kbh. SV ¤ tlf 36175711 ¤ Skadestue 36174605 ¤ fax 36175979 ¤ e-mail: dik@dik.dk