Københavns Dyrehospital

 

                                                                        Vi har åbent døgnet rundt - året rundt 

  

 

 

 

Carla er en lille kærlig ruhåret gravhund på 4 år.

 

Hun blev henvist til dyrehospitalet med en voldsom blodig diarre og opkastninger.

 

Diarreen fortsatte trods intravenøse behandlinger med saltopløsninger, forskellig slags antibiotika, mineraler og stoppende midler. Tarmens normale funktion var så forstyrret at der skete store tab af proteiner til tarmindholdet.

 

Protein i kroppen og blodbanen er livsnødvendigt for at holde blodtrykket oppe og for at ”bære” medicin rundt, dvs Carla fik slet ikke glæde af den antibiotika hun fik.

 

Selvom Carla blødte en del til sin mave tarmkanal var det ikke mangel på blod der bragte hende i livsfare, men mangel på de såkaldte plasmaproteiner der er en del af blodet.

 

Vi fik mulighed for at henvise Carla til en plasma transfusion på Hospital for mindre husdyr på Landbohøjskolen.

 

http://www.dyrehospitalet.kvl.dk

 

Det tilførte plasma med proteiner og immunstoffer, hjalp Carla så meget, at hun efter yderligere et par dage hos os, nu er blevet rask og er kommet hjem til sin familie.

 

Om blod.

 

Blod består af blodplasma, røde og hvide blodlegemer samt blodplader.

Blodplasma er en cellefri vandig væske, der transporterer stoffer til og fra vævene.

Plasmaet indeholder bl.a. de livsvigtige koagulationsfaktorer og proteiner og er sammen med blodpladerne nødvendige for normal blodstørkning.

De røde blodlegemer søger for den livsvigtige ilttransport. De hvide blodlegemer er en nødvendig del af immunforsvaret .

 

Blodbanker

 

En blodbank for dyr fungerer på samme måde som en blodbank for mennesker ved at man udvinder forskellige blodprodukter fra levende og raske dyr som man så senere kan anvende på syge og skadede dyr når disse har behov for det.

Ved at skille blodet i blodprodukter kan man bedre skræddersy behandlingen til den enkelte patient. 

Mange tror at patienterne oftest har behov for en transfusion med fuldblod, men i virkeligheden er der hyppigere behov for blodplasma.

Koagulationsfaktorerne i plasmaet kan kun holde sig i få timer, derfor bliver plasmaet frosset straks, og kan herefter holde sig i 1 år. Plasma proteinerne kan holde sig i længere tid, men ofte har de syge dyr også brug for koagulationsfaktorerne.

 

På Københavns dyrehospital er vi i gang med at etablere en blodbank så vi kan have disse livsreddende produkter ”på hylden”  når der er behov for det.

 

Læse mere om Dyrehospitalets blodbank og  bloddonerordning her . 

 

fagdyrlæge Anne Greisen 

 

 

 

 

 

 

Københavns Dyrehospital  Poppelstykket 11 , 2450 Kbh. SV ¤ tlf 36175711 ¤ Skadestue 36174605 ¤ fax 36175979 ¤ e-mail: dik@dik.dk