Utøj og skadedyr hos vores kæledyr.
Det kribler og krabler i naturen af store og især meget små organismer.
Som regel er der tale om insekter der er den største af alle dyreklasser med mere end en million beskrevne arter , men der kan også være tale om andre organismer.
Mange af dem er parasitter,dvs en organisme der er afhængig af og tilpasset til en anden - og som regel større organisme , f.eks et menneske ,en hund eller en kat.
De er som regel så små at de ikke er lette at få øje på med det blotte øje, og der er så mange varianter (der er f.eks over 3000 bekrevne arter af lopper ) at det er meget vanskeligt for andre end eksperter at afgøre hvad der er man i en given situation står overfor.
Der er derfor helt naturligt tendens til at vi blander betegnelserne for organismerne sammen og f.eks kalder skovflåten for en tæge når den egentligt burde hedde en mide (blodmide ) osv.
De fleste af disse organismer er ufarlige for mennesker og vore kæledyr og er slet ikke interesserede i os, men nogen kan erfaringsmæssigt medføre gener i større eller mindre omfang (kløen og sviden osv ) eller være direkte farlige fordi de gennem deres aktiviteter kan overføre bakterier der er farlige for mennesker som f.eks skovflåten der kan overføre Borrelia bakterien.
Der er ofte "sæson " i genernes omfang.
Flåter er især aktive fra marts til oktober loppeplagen især er udbredt i efterårsmånederne.
Hvad kan man gøre ved det ?
De fleste utøjsplager hos vore kæledyr kan bekæmpes og behandles uden de helt store vanskeligheder og omkostninger.Se f.eks her på hjemmesiden under midler mod utøj eller på www.netdyredoktor.dk eller på www.hundeleksikon.dk .
Tidsskriftet Helse www.helse.dk også en række informationer om flåter, lus og lopper.
Hvis du vil vide mere om klassificering af levende organismer så læs f.eks her på Tree of life web projectet
http://tolweb.org/tree/
Gyldendals leksikon har ligeledes en række oversigtsmæssige beskrivelser af vore vigtigste utøjsarter :
Flåter.
Ixoidea, blodmider, gruppe af store, blodsugende mider med over 800 arter, heraf 30 i Danmark. Flåter suger blod på krybdyr, fugle og pattedyr, hvorved deres krop svulmer op; nogle kan blive cm-store. Skovflåten, Ixodes ricinus, ofte fejlagtigt kaldet tæge, lever for en stor del af at suge blod på rådyr, men kan også angribe fx hunde og mennesker og undertiden overføre Borrelia-bakterier, der forårsager sygdommen borreliose.
Tæger
Heterodoptera, underorden af næbmundede insekter med stinkkirtler, stikkende eller sugende munddele samt forvinger med et indre, læderagtigt felt; ca. 40000 arter, heraf ca. 500 i Danmark. Tægerne inddeles i flere grupper af landtæger samt i vandtæger, fx bugsvømmere og rygsvømmere, og tæger, der lever på vandoverfladen, fx skøjteløbere. Nogle lever af andre insekter, fx rovtægerne, hvoraf de største kan tilføje smertefulde stik. Nogle suger blod, fx væggelus. Chagas' syge, en sovesygelignende tilstand, der skyldes encellede parasitter, overføres af tæger i Sydamerika. Visse plantesugende arter kan gøre nogen skade på nytteplanter. Undertiden kaldes visse blodmider og flåter fejlagtigt for tæger.
Lopper,
Siphonaptera, insektorden af brune eller sorte, blodsugende insekter med sideværts sammentrykt krop; over 3000 arter, heraf 60 i Danmark. Lopper bliver 1-5 mm lange og suger blod på varmblodede dyr, pattedyr eller fugle (ofte kun en eller få arter) vha. de stikkende/sugende munddele; larven er fritlevende. Med springbenene (tredje benpar) kan de hoppe mange gange deres egen længde. Menneskeloppen, Pulex irritans, er sjælden i Danmark, mens katteloppen, Ctenocephalides felis, er alm. på både katte og hunde og gerne suger menneskeblod. Flere arter, bl.a. rottelopper, overfører byldepest (den sorte død) fra gnavere til mennesker.
Lus
orden af vingeløse, flade, blodsugende insekter. Forekommer som krops-, hoved- og fladlus og overføres mellem mennesker; medfører stærk kløe. Kropslus lever i tøjet, hovedlus i hovedhårene og fladlus i kønsbehåringen; disse overføres oftest ved samleje. Hunlusene lægger daglig ca. ni æg; efter 8-9 dage udklækkes nye lus, som er kønsmodne efter yderligere 10-12 dage, hvorved bestanden hurtigt mangedobles. Behandles med shampo med insektdræbende stoffer og fjernelse med tættekam.
Mider
Acarina, orden af spindlere uden opdeling i for- og bagkrop og oftest med seks par ben, hvoraf de to forreste fungerer som munddele, ofte udformet som klosakse; ca. 50000 arter, heraf 1000 i Danmark. De fleste er under 1 mm, og bortset fra sygdomsfremkaldende former er mange arter endnu ikke beskrevet af videnskaben. Larven ligner den voksne mide, blot med kun tre par gangben. Mider lever som parasitter på andre dyr, som nedbrydere, fx af plantemateriale i jordbunden, undertiden i enorme antal, eller som rovdyr, hvoraf nogle benyttes til biologisk bekæmpelse af skadedyr. Hårsækmider (Demodex folliculorum og D. brevis) er almindelige på mennesker, hvor de lever af hudfedt, og undertiden ses også angreb af fnatmider Husstøvmider lever af skæl og kan fremkalde allergi, og flåter kan overføre en række sygdomme.
Skab
hudsygdom hos pattedyr, fremkaldt af angreb af visse former for mider, der borer sig ned under hudoverfladen. Hos angrebne dyr udvikles kløende betændelser, som senere kan føre til fortykkelser af huden og hårtab. De voldsomste former for skab som fx ræveskab skyldes former af miden Sarcoptes scabiei, der hos mennesket er årsagen til fnat. De fleste skabmider er dog specialister, der kun angriber én eller nogle få arter. Smitten spredes direkte ved fysisk kontakt eller indirekte, hos mennesket fx via beklædningsgenstande.
