Skovtrolden Hurli Gurli
Et eventyr af Christy Bentzon
Tegninger af Marie Hjuler
Bum - bum - bum ! Det gungrede i jorden, og store grene knækkede, for det var selve Skovtrolden Hurligurli, som kom gående gennem skoven på sine store, tunge fødder.
Det var juleaften i skumringstimen, og troldefatter skulle ned til landsbyen og hente et julelys til Troldemutter, for hun havde tandværk. Og et julelys fra kristen mands hus er det allerbedste middel mod troldetandværk.
"Uhu" sagde den store skovtrold, for han var så bange; han vidste nemlig, at han skulle forbi kirken for at komme ned i landsbyen, og der var oven i købet julegudstjeneste nu!
Uhu - han havde stor lyst til at vende om, for bare tanken om en kirke gjorde ham helt syg;
Men han var endnu mere bange for at komme hjem igen - uden julelyset, for Troldemutter havde en kæp, der var smurt med heksefedt, og den forstod hun at bruge !
Lappeskomagerens lille Hanne kom løbende gennem skoven; hun havde været ovre hos gamle farbror med julekurven fra far og mor. En lille, fattig julekurv havde det været, for der var smalhans hos lappeskomagerens. Hanne løb af sted på sine små ben og svingede muntert med den tomme kurs. "Jeg er slet ikke bange ," hviskede hun tappert og så sig om i den mørke skov;
Men hun var bange!
"Bare der ville komme nogen, som jeg kunne følges med!" tænkte hun, og i det samme hørte hun tunge skridt, og ved korsvejen løb hun på skovtrolden Hurligurli.
Hu!" sagde skovtrolden.
og "Hu!" sagde lille Hanne, for de blev lige forskrækket begge to.
Hvem er det?" spurgte trolden med sin grove stemme.
"Det er bare lappeskomagerens lille Hanne," svarede Hanne; Må – må jeg følges med dig ?" "Ho- Ho-hom !" rømmede trolden sig ; han vidste ikke hvad han skulle svare.
"Må jeg tage dig i hånden ?" spurgte Hanne og greb om skovtroldens store, lådne hand. "Hvad hedder du ?" spurgte Hanne - "Jeg hedder Hurligurli,"svarede trolden. "Det var et sjovt navn," lo Hanne .
"Hvad bestiller du - er du brændehugger ?"
"Ho - Ho - ja, sådan noget ," svarede trolden,der nok kunne forstå, at Hanne ikke vidste at det var selve skovtrolden hun havde mødt. "Vil du følge mig helt ud af skoven ?" spurgte Hanne ."Det er blevet så skrækkeligt mørkt."
" Ja, hvis du vil følge mig forbi kirken" sagde trolden.
" Ah, kender du ikke vejen " spurgte Hanne.
"Hvor skal du hen ?"
"Jeg skal hen hvor jeg kan købe et julelys" svarede trolden. "Jeg tror, der er lukket hos købmanden nu," sagde Hanne, men du kan få et af vore". Vi har seks, og vort træ er kun ganske lille bitte i år.
Hanne sukkede lidt ved tanken -, "så fem er vist nok til os.
"Hvis du giver mig et julelys, skal du få denne." sagde trolden, han standsede, og gav sig til at rode i sine lommer, og op af sin ene, store, dybe bukselomme tog han en sten som han lagde i Hannes kurv.
Hanne tænkte, at det var en sær betaling for et lys; men hun sagde bare : "Mange tak!"
Nu kom de ud af skoven og forbi kirken som var helt oplyst. "Næ, hvor ser det smukt ud råbte Hanne, men trolden kom til at ryste over hele kroppen, og han tog et fast tag i Hannes lille hånd.
"Er du syg ?" spurgte Hanne ."Du ryster jo."
"Næ, jeg fryser bare lidt," svarede trolden ; "Jeg tror - hm- det bliver frostvejr !"
Og så skridtede han sådan ud, at Hannes små ben næsten ikke kunne vinde med.
Da de kom til lappeskomagerens lille, fattige hus, stillede trolden sig omhyggeligt hen i skyggen og sagde: "Jeg venter her; skynd dig at hente lyset, for jeg skal hurtigt hjem igen." Hanne smuttede ind og kom snart igen med to røde julelys. "Et er så lidt," sagde hun; "Vi kan godt nøjes med fire - værsgo !".
"så skal du også have en sten til!" sagde trolden. "Men følg mig nu lige forbi kirken igen, så er du en sød pige" sagde Hurligurli.
Så fulgte Hanne trolden forbi kirken lige til skoven, og der forsvandt han så pludseligt, at Hanne ikke fik tid til at sige :
GLÆDELIG JUL !
- Men da Hanne kom hjem, så hun, at de to tunge stene, hun havde fået af trolden var to store guldklumper, og det kan nok være at både hun og fader og moder gjorde store øjne.
